KAN MAN MÅLE PÅ NATUR OG BIODIVERSITET?
Ja, natur og biodiversitet kan måles – LIFE Ring forbedrer naturen på Fyn og Øer med målbare indsatser og ekspertbaseret monitering.
18 august 2025
I LIFE Ring har vi sat fælles ambitiøse mål for biodiversiteten, som vi ønsker at opnå med indsatserne for naturen på Fyn og Øer.
Målene er:
🎯 Forbedre naturkvaliteten af 1013 ha beskyttet natur
🎯 Omlægge 343 ha til natur
🎯 Forbedre 38 km vandløb
🎯 Forbedre levevilkårene og tilvækst i populationen for 16 truede eller sårbare arter (4 padder, 2 blomster, 1 musling, 1 fisk og 8 fugle)
🎯 Forbedre naturkvaliteten af 17 sårbare naturtyper
Og ja, der kan måles på natur og biodiversitet. Der er i foråret og sommeren foretaget optællinger af arter og foretaget vurdering af naturkvaliteten på projektlokationerne for at etablere en baseline. Når naturindsatserne er gennemført, gentages optællingerne og vurderingerne umiddelbart før projektets afslutning samt 5 år efter afslutning for at evaluere projektets effekt og indvirkning. Moniteringen foretages af eksperter fra bl.a. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og AMPHI.
Projektet er igangsat i 2024 og afsluttes i 2033.
Projektets partnere er: Assens Kommune, Middelfart Kommune, Nordfyns Kommune, Odense Kommune, Kerteminde Kommune, Nyborg Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Svendborg Kommune, Langeland Kommune, Ærø Kommune, AMPHI, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Fyns Laksefisk/Erhvervshus Fyn, Naturstyrelsen, Naturama, Skovskolen ved Københavns Universitet
Faaborg-Midtfyn Kommune er projektejer og leder den fælles indsats for alle partnere.


LIFE Ring er medfinansieret af Den Europæiske Union og Aage V Jensens Naturfond. Synspunkter og meninger, der udtrykkes, er dog kun forfatterens/forfatternes synspunkter og afspejler ikke nødvendigvis dem fra EU eller CINEA. Hverken Den Europæiske Union eller den bevilgende myndighed kan holdes ansvarlig for dem.




