Estiske erfaringer giver ny inspiration til LIFE Rings naturgenopretning

Hvordan skaber man de bedste betingelser for strandtudser, engfugle og kystnatur? Og hvad kan danske naturprojekter lære af de erfaringer, der er gjort i Estland gennem de seneste 20 år?

Det var nogle af de spørgsmål, som deltagere fra LIFE Ring søgte svar på under en studietur til det vestlige Estland i september. Turen gik til Matsalu National Park, øen Hiiumaa og de store klitlandskaber ved Nõva, hvor omfattende restaureringsprojekter har ændret naturen markant og skabt nye muligheder for både fugle, padder og sjældne naturtyper.

Det gennemgående tema var enkelt: Naturgenopretning handler ikke kun om at skabe levesteder. Det handler om at genskabe hele landskaber.

Områder: Matsalu National Park, Hiiumaa og Nõva Nature Reserve

Projekter: LIFE BaltCoast og LIFE ForEst&Farmland

Fokusarter: Strandtudse, spidssnudet frø, engryle, rødben og stor kobbersneppe

Vigtigste læring: Naturgenopretning lykkes bedst, når hele habitatkomplekset tænkes sammen, og når langsigtet drift og pleje er en integreret del af projektet.

I Matsalu National Park blev deltagerne introduceret til et af Estlands mest omfattende naturgenopretningsprojekter.

Her har man gennem mange år arbejdet for at forbedre forholdene for strandtudsen, der tidligere var gået kraftigt tilbage. Nye ynglevandhuller blev anlagt, terrænet blev restaureret, og der blev gennemført udsætninger af strandtudser.

Men resultaterne blev ikke som forventet.

Selvom ynglestederne fungerede, lykkedes det ikke at etablere en varig bestand. Strandtudsen forsvandt igen fra området.

Forvalterne erkendte efterfølgende, at indsatsen havde været for fokuseret på vandhullerne.

"Vi lærte, at gode ynglesteder ikke er nok. Padderne skal også have adgang til egnede raste- og overvintringsområder," lød den centrale pointe fra de estiske værter Riinu Rannap, Associeret professor ved universitetet i Tartu.

I dag arbejdes der derfor med hele habitatkomplekset. Erfaringen er, at arten kun kan overleve, hvis ynglesteder, fødesøgningsområder og overvintringshabitater hænger tæt sammen i landskabet.

Det er en erfaring, som ligger meget tæt op ad de udfordringer, LIFE Ring arbejder med i danske kystlandskaber.

Mens resultaterne for strandtudsen i Matsalu var blandede, viste andre lokaliteter hvor hurtigt naturen kan reagere, når forholdene forbedres.

På øen Hiiumaa besøgte gruppen Tohvri-området, hvor tidligere tilplantede arealer de seneste år er blevet ryddet og efterfølgende afgræsset.

Udviklingen har været dramatisk.

Før restaureringen blev der kun registreret tre ægklumper af spidssnudet frø i området. Efter rydning og genetablering af åbne forhold blev der i 2026 registreret hele 589 ægklumper af spidssnudet frø samt 81 ægklumper af butsnudet frø.

Tallene illustrerer, hvor hurtigt paddearter kan indfinde sig, når de rette forhold genetableres.

Besøget understregede samtidig betydningen af langsigtet naturpleje. Uden græsning ville områderne på få år igen begynde at gro til.

Her spiller samarbejdet med lokale landmænd en afgørende rolle. På flere af lokaliteterne afgræsses arealerne af kreaturer gennem størstedelen af året, hvilket sikrer de åbne naturforhold, som både padder og fugle er afhængige af.

Et af de mest markante indtryk fra studieturen var betydningen af store, åbne landskaber.

I Kassari Meadows på Hiiumaa havde naturforvalterne gennemført omfattende rydninger af træer og buske for at genetablere strandengene.

Baggrunden var enkel. Mange eng- og kystfugle undgår områder tæt på træer.

Træerne fungerer nemlig som udsigtsposter for rovfugle og som skjul for prædatorer som ræve. For arter som engryle og stor kobbersneppe kan selv mindre bevoksninger derfor have stor negativ betydning.

Resultaterne lod ikke vente på sig.

Allerede i den første ynglesæson efter rydningerne registrerede man igen flere af de karakteristiske vadefuglearter i området.

For LIFE Ring rejser det et vigtigt spørgsmål om, hvordan de danske strandenge kan udvikles, hvis der skabes større sammenhængende åbne arealer omkring de eksisterende naturarealer.

Studieturen gav ikke kun konkrete erfaringer med restaurering. Den rejste også mere grundlæggende spørgsmål om naturforvaltning.

Ved et besøg i en estisk skoveng blev der diskuteret, om naturforvaltning først og fremmest skal bevare historiske driftsformer eller skabe bedst mulige rammer for biodiversiteten.

I Estland spiller traditionelle driftsformer som høslæt fortsat en stor rolle i plejen af flere habitatnaturtyper. Det er med til at bevare kulturhistoriske landskaber, som har eksisteret gennem århundreder.

I Danmark går udviklingen i stigende grad mod at understøtte naturlige processer gennem blandt andet helårsgræsning og mere dynamisk naturforvaltning.

Der findes ikke et enkelt svar på, hvad der er bedst.

Men diskussionen illustrerede, at valg af forvaltning ikke alene handler om naturpleje. Det handler også om, hvilke naturmål man ønsker at opnå.

Turen sluttede ved Nõva, hvor restaureringen af store klitområder har haft fokus på at genskabe åbne og dynamiske sandmiljøer.

Historisk blev klitterne holdt åbne af vind, græsning og naturlige forstyrrelser. Da disse processer ophørte, groede landskabet gradvist til med fyr og birk.

Løsningen har været omfattende rydninger kombineret med etablering af åbne sandflader og løbende naturpleje.

Målet er ikke blot at bevare naturen, som den ser ud i dag, men at genskabe de naturlige processer, der skaber variation og nye levesteder.

Det er en tilgang, som går igen på tværs af de estiske projekter: Naturgenopretning handler i høj grad om at give plads til naturens egne dynamikker.

Studieturen gav en række konkrete erfaringer, som kan bringes videre i LIFE Rings kommende projekter:

1. Tænk hele habitatet sammen Ynglesteder alene er ikke nok. Arterne er afhængige af, at yngle-, raste-, fouragerings- og overvintringsområder fungerer som en samlet helhed.

2. Husk de åbne landskaber For mange eng- og kystfugle er fraværet af træer og buske afgørende. Store sammenhængende åbne arealer giver bedre ynglemuligheder og mindre risiko for prædation.

3. Langsigtet drift er afgørende Naturgenopretning slutter ikke, når gravemaskinerne forlader området. Græsning, pleje og lokal opbakning er nødvendige for at fastholde resultaterne.

Selvom de estiske landskaber på mange måder er større og mere sammenhængende end de danske, viste studieturen, at udfordringerne ofte er de samme. Tilgroning, fragmentering af levesteder og behovet for langsigtet naturpleje går igen på tværs af landegrænser.

Netop derfor er international erfaringsudveksling en vigtig del af LIFE Rings arbejde. Erfaringerne fra Estland giver ikke færdige løsninger, men de giver ny inspiration til, hvordan vi kan skabe mere sammenhængende, robuste og artsrige kystlandskaber i Danmark.